Web Developer

praktikantstilling

Er du ved at uddanne dig til Web Developer, og nået til at skulle i praktik? Så er det måske dig vi leder efter! Læs videre, hvis du ønsker en praktikplads, hvor der er rig mulighed for udvikling, hvor du ikke får kedelige opgaver, og hvor det sociale arbejdsmiljø vægtes højt! 

Hvem er Behavior CPH og hvorfor skal vi bruge en webudvikler? 
Behavior CPH er et digitalt bureau placeret på Frederiksberg. Vi hjælper vores kunder med at optimere deres digitale strategi, tilstedeværelse og performance. En stor del af vores arbejde omhandler udvikling og optimering af websites: Her kommer DU ind i billedet! Vi mangler nemlig en knivskarp udvikler, der er ivrig efter at lære mere og byde ind med gode ideer.

Vores praktikforløb har til formål ikke blot at beskæftige dig i de nødvendige uger, men forhåbningsvis føre til fast ansættelse hos os. Derfor leder vi løbende efter de helt rigtige kandidater at tilføje til vores hold. I nedenstående kan du læse lidt mere om, hvem vi er, og hvad vi forventer af dig. 

Hvordan er det at arbejde hos Behavior, og hvad skal du lave?
Vi er et relativt ungt bureau som lægger rigtig stor vægt på det sociale. Vi forsøger at skabe en kultur, hvor alle bliver hørt, så alle de gode ideer får en chance. Vi har samlet en lille liste over vores egne favoritter på kontoret:

  • Bordfodbold 
  • Frokostordning
  • Fleksible arbejdstider - hvis der eksempelvis er kommet nyt afsnit af Ex on the Beach
  • Central beliggenhed
  • Gode kolleger
  • Kaffe og the (og nogle gange kage!)
  • Masser røverhistorier 

Som praktikant hos os får du mulighed for selv at sætte niveauet for din involvering i vores daglige arbejde. Såfremt du har lyst, og har evnerne til at løfte opgaven, er det altså op til dig selv, hvor meget du skal være med på projekterne. Vi arbejder med en blanding af udvikling af nye sider og optimering af allerede eksisterende sider. Dette giver mulighed for både at kreere noget fra bunden, samt at se en masse eksisterende kode. Vi sørger selvfølgelig for at sætte dig ind i tingene – og hjælper gerne når du støder på udfordringer. Det kræver dog både gå-på-mod og lyst for at lykkedes som praktikant hos os, da vi bruger praktikforløbet som rekrutteringsproces mod fastansættelse.

Dine kvalifikationer
Vi har som udgangspunkt ikke de store krav, da vi er bevidste om, at du er i gang med din uddannelse. Hvad vi dog forventer er, at du er mødestabil, har mod på at kaste dig over opgaver, du måske ikke kender svaret på, og at du har lyst til at imponere os! Dertil forventer vi selvfølgelig et vist kendskab til kerneområderne for en webudvikler. Du ville derfor være den perfekte kandidat for os, hvis du kan sige ja til følgende:

  • Er i gang med Web Developer uddannelsen.
  • Har kendskab til eller erfaring med HTML, CSS, Javascript og PHP.
  • Har et godt kendskab til WordPress eller lignende CMS
  • Kendskab til PyroCMS og Twig er en fordel
  • Formulerer dig godt både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
  • Det er en fordel hvis du har prøvet kræfter med Adwords, SEO-optimering, Facebook Business Manager og lign. Fortæl os mere om dig og dine kompetencer i din ansøgning!

Hvis et praktikforløb hos Behavior CPH kunne være noget for dig, må du meget gerne sende en ansøgning til os på job@b-cph.com – inkluder gerne referencer fra tidligere arbejde eller andet du synes, vi skal se.

Det har vores tidligere praktikant, Louise, sagt:
"Jeg kan kun anbefale et praktikforløb hos Behavior CPH! Der er fuld forståelse for, at du er under uddannelse og derfor ikke kan det hele fra starten. Det betød for mig, at jeg ikke behøvede at frygte, at jeg ikke kunne leve op til forventningerne. Efter et par uger kom jeg på en “rigtig” kundecase, der lærte mig rigtig meget, både fagligt og personligt, og jeg blev bekræftet i, at jeg kunne mere, end jeg selv troede. Dertil gav det mig ovenikøbet en ekstra ting til mit porfolio. Undervejs har jeg haft den bedste mentor, jeg kunne drømme om, der altid står klar og har vist sig at være bedre end Google - så er det sagt. Der er ofte fart på, men teamet holder stærkt sammen og støtter hinanden til hver en tid. Og så slutter ugen altid af med en øl i hånden!"