Konfront

Adfærdsterapi gennem Virtual Reality til børn.

Kunde

Konfront er en dansk virksomhed som bruger Virtual Reality i adfærdsterapi til børn. Deres mål er at øge mental trivsel ved at supplere deres faglige viden om kognitiv adfærdsterapi med Virtual Reality. Dette giver børnene en mulighed for at sidde i et trygt miljø og opleve de situationer, de normalt føler sig utrygge i. Fagpersoner og behandlere kan bruge Konfronts platform til blandt andet at tilgå VR dataen, som de bruger til at vejlede og hjælpe børnene i de svære situationer. Konfront har dertil globale ambitioner og ønsker at udvide deres forskning internationalt.

Udfordring

Konfront kom til os i slutningen af 2018, med ambitioner om at skabe en ny platform til understøttelse af især unges trivsel. På daværende tidspunkt var Konfront en velbeskrevet idé, som stod overfor at skulle virkeliggøres i form af en online platform. Det var vigtigt at tilgodese brugervenligheden, både for de professionelle brugere samt for målgruppen, som i høj grad består af børn i alderen 6-12 år og deres forældre. Ydermere havde de en vision om at få digitaliseret formularer, der udfyldes og bruges af behandlerne, for at gøre dem nemmere tilgængelige.

Tilgang

Projektarbejdet omkring Konfront og udarbejdelsen af det endelige produkt, skete i høj grad gennem co-creation og udvikling i et tæt samarbejde mellem Konfront og os. På grund af den løbende produktudvikling kørte designprocessen i sprints, med forskellige emner som afsæt for løsningsudformningen. Platformen blev testet ved brug af neuro-testing, hvor en gruppe af psykologer blev sat til at teste platformen med EEG scanner på hovedet og eye-tracking briller. Dette var med til at udforme de sidste rettelser inden projektet blev færdigudviklet.

Løsning

Konfront udkom som en online applikation med fokus på, at behandlerne, via en browser, kan administrere klienter og deres forløb. Platformen er bygget op omkring forskellige øvelser, VR-videoer og skemaer, som tidligere blev benyttet i fysisk form. Det hele bliver strømlinet i et forløb, der kan knyttes til enkelte personers forløb, og eksekveres via, desktop, VR headset, og iPad.

Teknisk løsning

Konfront er en egenudviklet platform bygget på en backend med Laravel og en frontend skabt med Javascript frameworket Vue.js. Via CloudFlare generes nye subdomæner automatisk af platformen. Når en ny kunde eller klient opretter sig i systemet, får de deres eget private subdomæne hvor personlige oplysninger opbevares. Dermed har de deres egen database til brugerdata. En funktion der er udviklet af hensyn til datasikkerhed.

RUNE Denmark

The bond between us is what defines us.